Kære Grundejere på Enø, Lungshave og Vesterhave
Der har gennem de seneste år været flere udfordringer med afledning af regnvand fra området, senest under skybruddet i juli 2025.
Derfor har Grundejerforeningerne på Enø, Lungshave og Vesterhave, sammen med Næstved Kommune igangsat et projekt, der skal undersøge de oplevede problemer i forbindelse med oversvømmelser og afledning af regnvand i området og komme med forslag til løsninger.
Indtil videre har Næstved Kommune bevilget 800.000 kr. til de indledende arbejder, herunder projektbeskrivelse og udarbejdelse af en teknisk forundersøgelse. De indledende arbejder er igangsat og forundersøgelsen forventes igangsat efter sommerferien. Herefter tages der beslutning om det videre forløb. Dvs. om projektet skal fortsætte.
Vedlagt denne mail er en procesbeskrivelse, der viser projektets nuværende og mulige videre forløb. Denne plan kan blive justeret undervejs.
For at få det bedst mulige indblik i de nuværende problemer vil vi bede jer alle om at svare på denne spørgeskemaundersøgelse:
Spørgeskemaundersøgelse om overfladevand og oversvømmelser – Udfyld formular
Undersøgelsen bedes besvaret inden d. 15. juli 2026.